PhoSee > Kom godt igang med PhoSee

Kom godt igang med PhoSee


Du vil nu få et lille indblik i de forskellige muligheder du har som bruger på PhoSee.
Hvis du efterfølgende skulle have et spørgsmål til en funktion, så kan du skrive i vores forum, eller kontakte Team PhoSee med dine spørgsmål.


Indhold

Brugerkonto Billeder Beskeder Forum
- Ret indstillinger
- Ret brugerkonto
- Mine fotoklubber
- Mit udstyr
- Mine forumabonnementer
 
- Klargør billede
- Opret billede
- Opret billedserie
- Favorit billeder
 
- Opret en besked
- Læs en besked
- Billeder i beskeder
 
- Opret ny forum tråd
- Opret indlæg i forum tråd
- Legepladsen
 
Fototure Generelt  
- Opret fototur
- Deltag i fototur
- Tilføj billeder til fototur
- BB-tags  


Brugerkonto

Når du har oprettet en brugerkonto på PhoSee får du mulighed for at til/fra-vælge nogle forskellige ting på PhoSee.
Ved at klikke på "Brugerkonto" i menuen til venstre, får du dit kontrolpanel frem.

Dit kontrolpanel består af seks faner, hver af dem har forskellige funtkioner.

Ret indstillinger

Herfra kan du vælge om du vil se erotiske billeder, skjule fotomodellernes brugere og meget mere.
Ud for hver valgmulighed er der en lille uddybning som forklarer hvad valget indebærer.

Blokerede brugere

Øverst på siden har du mulighed for at se hvilke brugere du har blokeret, og evt. fjerne denne blokering.
Hvis man har blokeret en bruger kan brugeren ikke skrive beskeder eller kommentarer til en selv.
- Bemærk dog at en blokering fungerer begge veje. Du vil altså heller ikke kunne skrive beskeder eller kommentarer til den bruger du blokerer.
- Læs mere i FAQen

Ret brugerkonto

Herfra kan du ændre dit brugernavn på PhoSee, skifte e-mail og rette en lang række oplysninger om dig selv.
Kun dit fuldenavn, køn, postnr./by og tekst vil være synlig i din profil. Resten af informationerne er udelukkende til brug for PhoSee i forbindelse med events, konkurrencer o.lign..

Tekst

Ud for tekst kan du lave en beskrivelse af dig selv som person og fotograf. Hvad er dine interesse områder, hvor længe har du fotograferet, søger du en fotoklub, osv.
- Vær opmærksom på at din tekst ikke må indholde reklamer.

Signatur

Din signatur vil blive tilføjet til alle dine indlæg rundt omkring på PhoSee. Signaturen er beregnet til at skrive din "underskrift" sådan at du er fri for at skrive det hver eneste gang du laver et indlæg.
- Vær opmærksom på at din signatur ikke må indholde reklamer.

Ret kodeord

Øverst på siden kan du vælge at rette dit kodeord. - Det er en god idé at gøre hvis du har fået nulstillet dit kodeord.

Slet min brugerkonto

Øverst på siden kan du vælge at slette din brugerkonto på PhoSee. Hvis du gør dette vil du ikke længere kunne logge ind.
- Bemærk dog at alle dine billeder fjernes og din brugerkonto skjules, men dine kommentarer og indlæg bliver stående med dit brugernavn, for at holde orden i forum og galleri.

Mine fotoklubber

Under Mine fotoklubber har du mulighed for at tilføje dig til en fotoklub som du er medlem af. Derefter vil du optræde på en medlemsliste, og klubbens navn vil kunne ses fra din profil.
- Hvis klubben ikke allerede er oprettet i PhoSees database, så skal du selv oprette den.

Mit udstyr

Under Mit udstyr har du mulighed for at tilføje det udstyr du ejer, til din brugerkonto. Dette bliver ikke vist officielt nogle steder, men det giver dig mulighed for at vælge hvilket kamera, objektiv og evt. teleconerter dit billede er taget med.
Hvis dit udstyr ikke er at finde på listen, så skal du selv oprette det.
- Efter oprettelsen skal Team PhoSee først godkende tilføjelsen.

Mine forumabonnementer

Under Mine forumabonnementer kan du se hvilke forum kategorier, og hvilke forum tråde du abonnere på, og hurtigt danne dig et overblik over nye indlæg.


Billeder

PhoSee er din unikke mulighed for at få masser af god kritik til dine billeder, så du kan forbedre dine evner inden for fotografiets verden. Til det har du mulighed for at oprette 25 billeder om ugen. Det er nemt og hurtigt at komme igang, du skal blot læse disse punkter herunder.

Klargør billede

Upload af billeder på PhoSee er lige til. Du skal bare være opmærksom på fire ting inden du uploader.

  • Dit billede skal være af filtypen JPEG
  • Dit billede må ikke fylde mere end 600 kb
  • Dit billede bør ikke have en opløsning som er større end 1000x800 pixel.
  • Dit billede bør benytte sRGB som farveprofil

Opret billede

For at oprette et billede skal du trykke på Opret billede, i menuen til venstre.

Opret billedserie

Du har muglihed for at oprette billedserie med op til 10 billeder pr. serie. Dette gør det nemmere for andre brugere at give en samlet kritik til dine billeder, så fremt de passer til hinanden.

Favorit billeder

Brugere på PhoSee har mulighed for at vælge favorit billeder blandt alle uploadede billeder på siden. Det er kun dig der kan se hvilke billeder du har som favorit, men det hjælper til hurtigt at finde frem til de billeder du mener er i top klasse.
Alt du skal gøre er at klikke på dette ikon under et billede: Bagefter vil billedet optræde under Mine favoritbilleder, som du finder i menune til venstre.


Beskeder

Ud over at have kontakt til andre brugere på PhoSee via forum- og billedkommentarer, så er det også muligt at sende beskeder rundt.

Opret en besked

Du kan oprette en besked på to måder:

  1. Hvis du trykker på Beskeder i menuen til venstre, kommer der tre muligheder frem.
    Du kan se dine gamle beskeder, dine sendte beskeder, eller oprette en ny besked.
    For at oprette en ny besked skal du finde brugernavnet på den bruger du ønsker at kontakte, i den rulleliste som er på siden. Herefter skriver du blot emne og tekst og trykker på Opret besked.

  2. Du kan også sende en besked ved at gå ind på brugerens profil. I højre side er der nogle forskellige ikoner. Klik på dette ikon:  - Så kommer du til en side hvor du kan oprette en ny besked.

Læs en besked

Når du har modtaget en besked vil du, såfremt du har slået det til under din brugerkonto, modtage en e-mail. Deri vil der være et direkte link til din besked.
Derudover vil Besked i menuen til venstre komme til at stå med fed skrift, og der vil komme to paranteser med et tal, alt efter hvor mange nye beskder du har modtaget. F.eks. Beskeder (3).

Billeder i beskeder

Du har også mulighed for at tilføje billeder til dine beskeder. Billederne skal blot overholde de samme punkter som ved upload til galleriet.
Det er også muligt at sætte et hak ud for Downloadlink. Ved at gøre dette bliver teskten "Download dette billede" tilføjet under billedet, hvilket gør det nemt at downloade billedet.


Forum

I forumet er der mulighed for at spørge om alt mellem himmel og jord, så længe det er fotorelateret. Der er mange forskellige kategorier og flere tusinde brugere står klar til at hjælpe og debatere.

Opret ny forum tråd

For at oprette en ny forum tråd skal du først vælge hvilken kategori du vil oprette den i. Kategorierne finder du ved at trykke på Forum i menuen til venstre. Derefter vælger du en kategori som passer til dit spørgsmål.
Når det er gjort skal du scrolle til bunden af siden. Der finder du de felter du skal udfylde for at oprette din egen forum tråd.

Downloadlink

Ved upload af billede kan du sætte et hak ud for Downloadlink. Ved at gøre dette bliver teskten "Download dette billede" tilføjet under billedet, hvilket gør det nemt at downloade billedet.
Dette kan være en fordel hvis du f.eks. ønsker hjælp til efterbehandling af et billede.

Opret indlæg i forum tråd

Når du vil oprette et svar i en forum tråd skal du scrolle til bunden af siden, og klikke på Opret forumsvar. Bagefter vil de felter du skal udfylde, for at oprette et svar, komme til syne.

Downloadlink

Ved upload af billede kan du sætte et hak ud for Downloadlink. Ved at gøre dette bliver teskten "Download dette billede" tilføjet under billedet, hvilket gør det nemt at downloade billedet.
Dette kan være en fordel hvis du f.eks. ønsker hjælp til efterbehandling af et billede.

Legepladsen

Legepladsen er en god mulighed for at lave konkurrencer i blandt brugerne. Brugerne kan selv komme med nye forslag til lege, og oprette nye lege selv. Der er allerede en masse lege igang som du kan deltage i så snart du har lyst.

Billed Battle

I Billed Battle, også kaldet BB, bliver dine kreative evner sat på en prøve. Hver 2. uge starter sidste uges vinder en ny omgang BB op, sidste uges vinder bliver dommer for denne omgang.
Dommeren stiller et billede til rådighed som alle deltagere skal efterbehandle på en kreativ måde.

Torsdags Timen

I Torsdags Timen, også kaldet TT, bliver din opfindsom hed sat på en prøve. Hver torsdag aften kl. 19:45 sætte en bruger(forrige uges vinder) TT igang. Brugeren vælger selv et emne, f.eks. Grøn, og det er derefter op til deltagerne at tage et billede som passer til emnet, og uploade det, inden kl. 21:00.

Ugens udfordring

I Ugens Udfordring, også kaldet UU, får deltagerne en uge til at tage et billede der matcher det emne som den tidligere vinder har stillet. Her er der mulighed for at fordybe sig i et bestemt emne.

Ingen ord

Ingen ord er stedet hvor det kun handler om at vise et billede, som passer til et emne. Her finder man emner som Skilte, Fotografer på arbejde, Rust og Det var kattens.

Gættelege

I Gættelege går det, som titlen afslører, ud på at gætte forskellige ting. Her finder man f.eks. emner som Gæt stedet, Gæt en bil og Gæt en foto sang.


Fototure

Der holdes jævnligt fototure på PhoSee. Omdrejningspunktet kan være alt imellem himmel og jord. Det er en god mulighed for at møde andre fotografer, og dele viden omkring fotografering, efterbehandling, o.lign.

Opret fototur

For at oprette en fototur skal du klikke på Opret fototur i menuen til venstre. Derefter udfylder du felterne og klikker på knappen Opret fototur. Herefter vil din fototur optræde i listen over fototure, og de andre deltagere vil kunne tilmelde sig.
- Vær opmærksom på at du ved oprettelse af en fototur acceptere reglerne for fototure.

Deltag i fototur

Du må deltage i alle de fototure du vil. Alt du skal gøre er af finde den fototur du ønsker at deltage i, klikke dig ind på den, og derefter trykke på Tilmeld i bunden af tur oplægget. Derefter vil dit brugernavn stå på deltagerlisten.
- Såfremt du bliver forhindret har du mulighed for at framelde dig igen, ved at trykke på Frameld ud for dit brugernavn i deltagerlisten.

Tilføj billeder til fototur

Når du har deltaget i en fototur får du mulighed for at uploade billeder, og tilføje dem til den fototur, så alle brugerne har deres billeder samlet på ét sted.


Generelt

Over alt på PhoSee er der nogle generelle ting som kan bruges. Disse ting beskrives herunder.

BB-tags

I PhoSee's forum har du mulighed for at style din tekst ved hjælp af BB-tags.

Eksempel Resultat
[b]Tekst[/b] Tekst
[i]Tekst[/i] Tekst
[u]Tekst[/u] Tekst

Derudover kan du også benytte dig af [citat] [/citat] som har følgende effekt:

[citat]Eksempel på et citat[/citat]

Eksempel på et citat

 


Hvis du har yderligere spørgsmål til bruge af PhoSee, beder vi dig først søge svar i vores F.A.Q. Her er de hyppigst stilte spørgsmål besvaret.
Hvis du derefter ikke har fundet svar skal du være velkommen til at skrive i forum, eller kontakte Team PhoSee.